Selskabsformer for nybegyndere

Selskabsformer for nybegyndere

Hvis du går med en lille iværksætter drøm i maven så vil du nemt kunne finde hundredevis af andre iværksættere online der på det kraftigste ville råde dig til at følge drømmen – der er nemlig et eller andet over det at være iværksætter der bare er svært at forklare.

Om det er det der med at styre sine egne timer og dagligdag eller om det er det med at være hjernen bag en velsmurt (alt efter success) maskine er ikke til at sige. Men det er efterhånden et faktum at det er få der fortryder at være iværksætter- eller have prøvet det.

Hvis du er besluttet på at du på et eller andet tidspunkt i dit liv gerne vil kaste dig ud i det, så er det også værd at kende lidt til de forskellige virksomhedsformer – for der er nemlig stor forskel på dem, og det er værd at vælge rigtigt første gang, da det kan spare (tjene) dig en masse penge. 

Oversigt over virksomhedsformer 

  • Enkeltmandsvirksomhed
    En enkeltmandsvirksomhed er nok en af de mest udbredte former for selskaber herhjemme. En enkeltmandsvirksomhed kan bruges af kun folk der er ude efter at tjene en smule på eksempelvis deres hobby, men ikke som udgangspunkt er interesseret i at gøre det til en stor forretning (endnu). 
    Eksempler på gode enkeltmandsvirksomheder kunne være konsulenter der sælger deres viden, de er oftest sikret mod et uventet underskud idet de ingen produktion har. Det kunne også være at du hånddrejede og malede skåle engang imellem og at mange har efterspurgt dem. 
  • ApS – Anpartsselskab 
    ApS\’er er nok den mest udbredte virksomhedsform i Danmark for selskaber der har flere ejere. Der er en lang række fordele ved at vælge et ApS over en enkeltmandsvirksomhed. Hvis du går med drømme om at skalere din virksomhed på et tidspunkt, så bør du allerede nu gøre det til et ApS, så du kan begynde at drage godt af de forskellige fordele. 

    En af de helt gode fordele er at du ikke hæfter personligt for dine anparter, hvilket vil sige at hvis du ender i en stor gæld og er konkurserklæret så kan kreditorerne ikke komme og nappe dine personlige ejendele (som hus og bil) – du kan kun miste anparterne du lagde ind i virksomheden. 

    En anden god fordel er at du kan sælge dine anparter til investorere og få både kapital og sparringspartnere derigennem – noget der virkelig kan hjælpe din virksomhed med at vækste. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *